Standarder på Kæmpeduer

Standarder på

Kæmpeduerne

ROMER

 

Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 001

Ringstørrelse: 11


Oprindelse:

Denne store due eksisterede allerede i det romerske rige. Som race er den forædlet i Frankrig.

 

Helhedsindtryk:

Romeren er kæmpen blandt duerne. Dens vægt bliver ca. 1 kg og vingefanget 1 m. eller mere. Meget lang, bred og kun lidt faldende kropsholdning. Dertil et proportionelt passende hoved. Middellange ben. Lange og bredfanede fjer.

 

Racekendetegn:

Hoved:Stort, bredt; dog ikke groft. Bagud godt afrundet. Panden buet-hvælvet; ikke vigende.

Øjne:Perlefarvede. Øjenrandene godt udviklede, men ikke for brede og grove; livlige røde, ved blå og brunfahlede noget mørkere.

Næb:Middellangt og kraftigt. Sort til mørkt ved blå, lyst hornfarvet ved brunfahlede, ved sorte lyst; mørk spids tilladt. Næbvorter om muligt glatte.

Hals:Middellang og kraftig. Kraftig afsæt. Struben godt indskåret.

Bryst:Bredt. Båret en smule hævet.

Ryg:Bred og let faldende.

Vinger:Om muligt lange. Lukkede og samlede. Bæres på halen og når halens ende. Må ikke krydse.

Hale:Meget lang. Bred. Må ikke berøre underlaget.

Ben:Kraftige, middellange og ubefjerede. Tæerne lange. Negle passende til næbfarven.

Befjering:Lang og bredfanet.

 

Farveslag:

Blå med sorte bånd, blåtavlede, sorte, hvide, røde, gule, brunfahlede med bånd, brunfahltavlede, skimlede. Scheckede i sorte, blå med sorte bånd, røde og gule.

 

Farve og tegning:

Sorte, røde og gule med ren, jævn, mættet farve. Blå og brunfahlede med hvid ryg. Båndede med klart vingeskjold. Båndene gennemførte, om muligt regelmæssigt brede; ved de brunfahlede uden mørk søm. Tavlede med tydelige tavl. Skimlede har over hele kroppen en sart, lys skimlet overfarve. Vinger så mørke som muligt. Scheckede med uregelmæssig fordeling af farve og hvidt; helst også i hale- og svingfjer.

 

Grove fejl:

For lille eller smal krop. Hængevinger. Fjer på benene. Helt mørkt næb ved sorte. Meget urene øjne. Meget uren farve.

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropslængde, bredde og holdning – Fjerlængde og -bredde – Hoved og øjne, øjenrande og næb – Fjerfarve.


MONTAUBAN


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 003

Ringstørrelse: 11


Oprindelse:

Sydvestfrankrig, især i omegnen af byen Montauban og Garonnedalen. Som race er den beskrevet i begyndelsen af 1800 tallet.


Helhedsindtryk:

Meget stor, kraftig, lang, bred dybt stående due, med næsten vandret holdning og hoved med rundkappe. Mindstevægt 800 g. gerne mere.


Racekendetegn.

Hoved: Stort, bredt, langt og noget udfladet med høj, bred let hvælvet pande. Fra issen til rundkappen mest mulig vandret. Rundkappen består af flere rækker, forholdsvis lange, fine og fleksible fjer, der kommer fra en drejet nakkebasis, opad rettet og tegner en regelmæssig halvcirkel. Foran er den bredere end hovedet med ca. 1 cm. Dobbeltsidige rosetter i højde med øjnene, som de kan nå frem til. Fra rundkappen over nakken til skuldrene er en løs mankeagtig befjering. Desuden har duerne såvel i rundkappen, som hals- og brystfjer, meget fine lange hårfjer, der viser en fin penselagtig afslutning.

Øjne: Mørke ved hvide, Perleøje hos alle andre farveslag. Øjenrand smal, rosa til rød, passende til farven.

Næb: Middellangt, kraftigt, næsten lige. Kødfarvet til sort afhængig af farven. Næbvorter lange og hvidpudrede.

Hals: Meget stærk, forholdsmæssig kort med lange og fyldige fjer.

Bryst: Meget bredt, dybt og let fremtrædende.

Vinger: Meget lange, båret på halen (spændvidde 96 – 105 cm).

Hale: Bred og flad, bestående af 12 – 16 halefjer.

Løb: Korte, kraftige og ubefjerede.

Fjerdragt: Lange blødt tilliggende fjer.


Farveslag:

Sort, dun, rød, gul, blå med sorte bånd, blåtavlet, sølv med mørke bånd, sølvtavlet, askerøde med bånd, askerød tavlet, askegul med bånd, gultavlet. Tigrede i de nævnte farver. Hvid.


Farve og tegning:

Alle farver rene og regelmæssige. Båndene længst mulige og adskilte. Tavlede så ensartede i tavl som muligt. Scheckede med uregelmæssigt fordelt, farvede og hvide fjer over hele kroppen.

Grove fejl:

For små dyr, smalt bryst, ryg og underryg såvel som for smal hale, holdning afviger for meget fra vandret. Smalt og lille hoved, for lille eller ubetydelig rundkappe, manglende rosetter.

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk, størrelse, form og holdning, rundkappe, hoved med øjne og næb, fjerdragt, farve, tegning og regelmæssigt schecket.

MONDAIN


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 006

Ringstørrelse: 11


Oprindelse:

Frankrig. Oprindeligt opdrættet til slagtebrug, og er senere udviklet lokalt til den nuværende udstillingsdue.

 

Helhedsindtryk:

Stor. Bredt og dybt bryst. Temmelig kort, lavtstillet, vandret kropsholdning. Lille hoved. Vægten er hos hanner mindst 1.100 gram, ved hunner 1.000 gram.

 

Racekendetegn:

Hoved:Glat, forholdsmæssigt lille, afrundet, skal gå over i halsen uden antydning af nakke. Panden skal stå næsten vinkelret på næbbet.

Øjne:Ved hvide og på duer, hvor hovedet er overvejende hvidt, skal farven være mørk, ellers orangefarvet eller røde. Øjenrandene skal være diskrete; ved de sorte og blå. farver skal de være mørke; ved alle andre farver: lyse.

Næb:Middellangt, ikke for kraftigt. Ved de hvide er næbbet lyst kødfarvet. Ved røde, gule og ved de scheckede er næbbet lyst hornfarvet. Ved rød- og gulfahlede og ligeledes ved rød- og gulfahltavlede og deres skimmelfarver: hornfarvet. Ved de andre farveslag: mørkt til sort. Vorter: svagt udviklede og hvide.

Hals:Middellang, stolt båret, kraftigt ansat og den bliver væsentlig tyndere mod hovedet. Struben godt indskåret.

Bryst:Meget bredt og dybt. Godt fremad hvælvet.

Ryg:Ikke for lang, næsten vandret, lidt hul, bred ved skuldrene og bliver smallere mod halen. Afrundet til siderne.

Vinger:Temmelig korte og brede, ligger tæt til kroppen og dækker ryggen godt.

Hale:Kort og lukket. Båret vandret til let hævet.

Ben:Korte og kraftige. Bredt fra hinanden. Ubefjerede eller med små bukser. Lårene er dækket af bugbefjeringen.

Befjering:Korte, tilliggende, brede fjer med forholdsvis stor dunandel

 

Farveslag:

Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, blå uden bånd, rødfahlede, gulfahlede, blåtavlede, rødfahltavlede, gulfahltavlede, blåskimlede, rødfahlskimlede, gulfahlskimlede. Tigrede i sorte, røde og gule. Scheckede i sorte, røde og gule.

 

Farve og tegning:

Alle farver intensive og rene. De blåfarvede, fahlede og tavlede med hvid ryg. De båndede med tydelige bånd. De tavlede med om muligt markeret, regelmæssig tavltegning. De skimlede må vise en synlig båndtegning. Tigrede så regelmæssigt tegnet som muligt; slagfjer og hale farvet. Scheckede med regelmæssig fordelt farvet tegning; slagfjer og hale så scheckede som muligt (ikke ren hvid).

 

Grove fejl:

For lille eller for lang krop. Smalt bryst. Manglende brystdybde. Lang eller kort hals. For høj stilling. For højt eller for lavt båret hale. Hængevinger. Manglende rygdækning. Tykt, stort eller fladt hoved. Manglende næb-pande-vinkel. Røde øjenrande. Kraftigt, kort næb. Meget store farve- eller tegningsfejl. Antydning af bånd hos blå uden bånd.

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsform og -størrelse (brystbredde, brystdybde, skulderbredde, hals, kropskorthed, kropsholdning og stilling) – Hovedform – Øjenfarve – Fjerfarve – Tegning

CAUCHOIS


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 008

Ringstørrelse: 10


Oprindelse:

Gammel fransk race. Har sit udspring i Caux i Normandiet. Fremavlet af Kropperter, Mondain, Carneu og Markfarveduer.

 

Helhedsindtryk:

Meget stor og livlig due med lange vinger og hale og et svagt pust. En let opretstående kropsholdning. Vægten imellem 700-800 gram.

 

Racekendetegn:

Hoved:Langt, middelstort, med godt hvælvet pandeparti. Godt afrundet set fra siden. Hovedet er lille i forhold til kroppen.

Øjne:Orangerøde; lidt lysere hos de fortyndede farveslag. Øjenrandene er smalle og – alt efter farveslag – mørkerød/-violet til rosa.

Næb:Middellangt og kraftigt. Sort til mørkt ved de farveslag med blå grundfarve og sorte. Hornfarvet til lyst ved alle andre farveslag. Næbvorter glatte og langtrukne.

Hals:Middellang, kraftigt ansat og bliver væsentligt tyndere mod hovedet. Godt indskåret strube.

Bryst:Bredt, rundt og godt fremtrædende.

Ryg:Bred over skuldrene, lidt flad og let faldende.

Vinger:Temmelig lange. Skal dække ryggen og hvile på halen uden at krydse.

Hale:Lang og bred, men lukket.

Ben:Middellange og kraftige. Neglene er tilpasset næbfarven.

Befjering:Fjerene skal være lange og brede og ligge stramt til kroppen.

 

Farveslag:

Blå rødskælvingede, blå rosaskælvingede, blå hvidskælvingede, sølv gulskælvingede, sølv hvidskælvinget, blå rødbåndet, blå rosabåndet, blå hvidbåndet, sølv gulbåndet, sølv hvidbåndet, askerød båndet, askegul båndet, gule, røde, sorte.

 

Farve og tegning:

Alle farveslag skal have hvid underryg. Alle farveslag er med eller uden månetegning. Månetegningen skal være ca. 4 cm. bred på overhalsen. Til siderne om muligt løbe ud i en spids, men ikke nå om i baghalsen.

Skælvingede: Grundfarve blå og sølv. De blå med om muligt regelmæssig skæltegning i farverne rød, rosa eller hvid. De sølvfarvede i gul og hvid. Skæltegningen spidsvinklet med en fin sort hhv. mørk søm. Farveaftegning på inderfanerne i slagfjerene er ønskeligt, passende til de forskellige farveslag.

Båndede: Blå med røde, rosa eller hvide bånd og sølvfarvede med gule eller hvide bånd. Båndene med sort hhv. mørk søm. Askerøde og askegule har en til farven passende hoved-, hals-, bryst- og båndfarve. Ligeledes lyst udløbne slag og halefarve. Forskellen til den hvide underryg skal være tydelig. Alle med rene, ikke skyede vingeskjold og så vidt muligt adskilte bånd.

Ensfarvede: Farven regelmæssig, mættet og glinsende.


Grove fejl:

For opretstående kropsholdning. Stort pust. For lille størrelse og længde. For svag krop. Mat og uren grundfarve. Udvasket tegning. Meget urent vingeskjold og halefarve ved askerøde og askegule.

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsform og -holdning – Farve og tegning – Hoved – Øjenrandsfarve – Øjenfarve.


Carneau


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 007

Ringstørrelse: 09

Oprindelse:

Nordfrankrig.


Helhedsindtryk:

Kraftig, adræt due med skrånende holdning og løftet, bredt bryst.

 

Racekendetegn:

Hoved:Middelstort, ikke groft, godt hvælvet, uafbrudt buelinie fra næbstart til nakken. Glathovedet.

Øjne:Fyrige orangerøde med lysegul, uafbrudt ring om pupillen (trefarvet øje). Øjenrandene er smalle; mest muligt runde og lyse

Næb:Middellangt, ikke for kraftigt. Lyst. Vorterne er glatte og tilliggende.

Hals:Ikke længere end middellang, bredt ansat og bliver tyndere mod hovedet. Struben godt indskåret.

Bryst:Meget bredt og dybt.

Ryg:Bred og let faldende.

Vinger:Godt tilliggende, skal dække ryggen uden at krydse. Må ikke nå ud til halespidsen.

Hale:Ikke for lang, godt lukket. Skal danne en linie sammen med ryggen.

Ben:Næsten middellange. Skal stå bredt. Kraftige og ubefjerede. Neglene er lyse.

Befjering:Godt udviklet. Fyldig, men glat.

 

Farveslag:

Ensfarvede røde, gule og hvide. Røde og gule med vingerose og hvid underryg. Røde og gule med hvid vingerose. Røde og gule med hvid underryg.


Farve og tegning:

Lakfarven mættet og glinsende. Vingerosen består af 12-16 hvide fjer, der skal sidde om muligt enkeltsiddende.


Grove fejl:

For lang, stor eller lille krop. Smalt bryst. For høj stilling. Groft hoved. Stejl pande. Øjne der ikke er trefarvede. Rød eller grov øjenrand. Anløbet næb. Mangelfuld rygdækning. Matte eller blålige farver. Store tegningsfejl.

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsstørrelse og -holdning – Farve – Hoved – Øjne og rande.



GIERDUE


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 009

Ringstørrelse: 09


Oprindelse:

Frankrig. Opdrættet siden sidste tredjedel af det 19. århundrede i Gierdalen mellem Lyon og Saint-Etienne af brevduer og Franske Bagadetter.

 

Helhedsindtryk:

Kraftig due som vejer mellem 650 g og 750 g. (De munketegnede er en smule mindre og lettere). Let skrånende holdning. Forholdsvis slank hals og høj stilling. Ikke for langt bagparti.

 

Racekendetegn: ændret

Hoved:Middelstort. Godt afrundet. Glat. Pande og næb danner en let vinkel.

Øjne:Orangerøde. Hos munketegnede mørke. Øjenrand smal og rødlig.

Næb:Middellangt. Ved ansats kraftigt. Ved blå: mørkt. Ved sølv og askerød: mørkt hornfarvet. Ved askegule og munketegnede: lyst hornfarvet. Vorter glatte og sarte.

Hals:Over middellang. Lige. Kommer kraftig ud fra skuldrene. Bliver tyndere opefter. Godt indskåret strube.

Vinger:Lidt fremstående vingeknoer. Dækkende ryggen godt. Liggende på halen uden at krydse.

Hale:Middellang, med 12 halefjer, lukket og danner med ryggen en skrånende linje.

Ben:Forholdsvis lange, kraftige og ubefjerede. Neglefarven som næbfarven.

Befjering:Godt udviklet og fast tilliggende


Farveslag:

Farve og tegning:Godt udviklet og fast tilliggende.

Blå med sorte bånd, blåtavlede, sølv med mørke bånd, askerød båndet, askegul båndet, askerød tavlet, askegul tavlet, sorte munketegnede, blå munketegnede med sorte bånd, sølv og munketegnede med mørke bånd.

Alle farver rene og af sart farvetone (sort munketegnet gennemfarvet). Hunner som helhed en smule mørkere. Båndende gennemgående, parallelt løbende; ikke for brede. Askerøde og askegule med lyst hoved og bug. Ved hunner er en smule blålig anstrøg i hoved, bug og hale tilladt. Tavlede med om muligt regelmæssig tegning. Alle farver med hvid ryg. Munketegnede har et hvidt hoved med regelmæssig afgrænsning til farvede fjer ca. 1,5 cm under øjet, 6-10 hvide slagfjer og hvid ryg. Halen er som den øvrige befjering farvet.


Grove fejl:

Svag, plump krop. Lange og løse fjer. Antrukket haleparti. Hængevinger. For dyb stand. Tynd eller for kort hals. Bagadetknude. Udpræget pande og næbvinkel. Fladt hoved. Spidst tiltagende hoved. Næbtryk. Kneb. Grove vorter og øjenrande. For langt eller for tyndt næb. Stærkt afvigende næbfarve. Urent eller for mørkt hoved og dækfarve. Ansats til 3. bånd. Farvet ryg. For blåt hoved, bug og halefarve ved askerød og askegul. Ved munketegnede store tegningsafvigelser.


Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Stilling – Hovedform – Øjen-, øjenrands- og næbfarve – Fjerfarve og tegning




Texaner


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 012

Ringstørrelse: 10


Oprindelse:

Avlet fra den franske Mondain og kønsvisende Industrikings i Texas og anerkendt i 1961. Anerkendt i Europa i 1972.

 

Helhedsindtryk:

Kraftig, kompakt, dog fin i bygningen. Krop med bredt bryst, vandret holdning, middelhøj stand og stram fjerdragt. De to køn har forskellig farve, kønsvisende med genet Fadet på kønskromosomet. Vægt er 800-950 g.

 

Racekendetegn:

Hoved:Lille, godt afrundet og glat. Båret opret.

Øjne:Orangefarvede; ved hanner tillades lidt lysere. Øjenrandene er smalle.

Næb:Middellangt og slankt. Hanner: Kønsvisende mørke: Lys hornfarvet til sort; pigmentpletter er ingen fejl. Kønsvisende lyse: Kødfarvet. Kønsvisende gule: Kødfarvet til hornfarvet. Hunner: Lys hornfarvet til mørkt. Vorterne er mindre udviklede.

Hals:Middellang, glat fjerstruktur og elegant overgang til. kroppen.

Bryst:Meget bredt, noget bredere end kropsdybden. Afrundet, let hævet og båret fremad rykket.

Ryg:Skuldrene brede. Kileformet; smallere mod halen, let faldende.

Vinger:Kraftige, ligger stramt mod kroppen og halen uden at krydse. Skal dække ryggen.

Hale:Ikke for lang, vandret båret og meget smal.

Ben:Middellange, bredt stillede, fine i knoglebygning og ubefjerede.

Befjering:Stramt tilliggende med brede fjer.


Farveslag:

Hanner: Kønsvisende mørke, kønsvisende lyse, kønsvisende gule.

Hunner: Blå med bånd, blåtavlede, sorte, dominant røde, rødfahlede, rødfahltavlede, recessive røde.

 

Farve og tegning:

Hanner: 

Kønsvisende mørke: Gennem den kønsbundne dobbelte faded blegfaktor overvejende hvide. Hals- og kropsfarve forstærket med pigmentering; dog ingen bånd.

Kønsvisende lyse: Gennem den kønsbundne dobbelte faded blegfaktor overvejende hvide. Halsen er farvet eller med stænk i en eller anden farve; også tilladt spredt ud på bryst og krop. Dog ingen bånd.

Kønsvisende gule: Gennem den kønsbundne dobbelte faded blegfaktor, også på vinger og i hale, mere eller mindre gule. Alle hanfarver forstærkes med tiltagende alder.

Hunner: Betinget af faded faktoren er farverne, selv sorte, ikke særlig intensive men udvaskede. Bånd og tavl tydeligt afgrænsede, og i alle tilfælde udvaskede. Sorte er uden bånd. Recessive røde med regelmæssig lys rød kropsfarve inklusive hale- og svingfjer. Let skyet skjoldfarve er tilladt.

Grove fejl:

For smal, for lang eller for let krop. Stort eller kantet hoved. Rød eller grov øjenrand. Tyk overhals. Halen holdes stærkt afvigende fra vandret. Meget slap vingeholdning. Løse eller krøllede fjer. For høj eller for dyb stand.

Ved hannerne: 

     Kønsvisende mørke: Manglende farvepigment. Bånd. Gennemfarvede slag- og halefjer.

     Kønsvisende lyse: Uren næbfarve. Helt hvid fjerdragt. Bånd. Gennemfarvede slag- eller halefjer.

     Kønsvisende gule: Uren næbfarve. Ikke gule fjer inklusive slag- og halefjer.

Ved hunnerne: For lyst øje. Lys rand om pupillen. Ikke udvasket i farve, tavl eller bånd.

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsform og -holdning – Hoved og øjne – Farve


Fransk Sottobanca


Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 020

Ringstørrelse: 10


Oprindelse:

Italien (Lombardiet). Her først opdrættet som nyttedue; i begyndelsen af det 20. århundrede indført til Frankrig og her anerkendt som selvstændig race. Senere også anerkendt som racedue i Italien.

 

Helhedsindtryk:

Stor, kraftig, ikke for lang due med let oprejst holdning. Livlig – dog tillidsfuld.

 

Racekendetegn:

Hoved:Stort, godt afrundet, med god hvælvet og meget bred pande. Kappen skovlformet, bred, fast, fjerrig uden rosetter.

Øjne:Orangerøde. Øjenrande smalle og rødlige.

Næb:Middellangt, kraftigt og kødfarvet. Ved sorte og blå er korn på næbbet tilladt.

Hals:Temmelig tyk med en harmonisk overgang til brystet.

Bryst:Bredt, godt afrundet og fremtrædende.

Ryg:Bred og let hul.

Vinger:Middellange, brede og fast liggende til kroppen. Dækker ryggen så godt som muligt.

Hale:Temmelig kort, lukket, bredfjeret og båret i ubrudt linie med ryggen.

Ben:Korte og ubefjerede. Neglefarven følger næbfarven.

Befjering:Brede fjer. Glat tilliggende og ikke for løst.


Farveslag:

Hvide, sorte, røde, gule, blå med sorte bånd, harlekin.

 

Farve og tegning:

Ensfarvede i hvid, sort, dun, rød, gul, brun, kaki, andalusierblå, askerøde og – gule spred.

Uden bånd: Blå og sølv.

Båndede og tavlede: Blå, sølv, askerød og –gul, brun og kaki, indigo.

Grislet og tigret i sort, rød, gul blå.

Harlekin sorte og bronze.

Farverne skal være mættede og rene. De blå skal være stålblå med gennemgående og adskilte, regelmæssige bånd.


Grove fejl:

For lille, lang eller smal krop. Fladt eller smalt bryst. For flad eller oprejst holdning. Flad eller smal pande. Muslingekappe med rosetter. Stærk åben ryg. Grove øjenrande. Manglende farve.


Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsform og holdning – Hoved – Kappe – Øjne – Farve og næbfarve


Mittelhäuser


Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr.  045

Ringstørrelse: 09


Oprindelse:

Opdrættet i Østtyskland siden 1958 og har der været anerkendt under navnet "Hvid Industridue" siden 1963. Opkaldt efter Mittelhausen i Thüringen, hvorfra den stammer.

 

Helhedsindtryk:

Kraftig, flyvedygtig due med livligt temperament. Næsten vandret båret krop og middelhøj stilling. Vægt ca. 800 g.

 

Racekendetegn:

Hoved:Harmonisk, passende til kropsbygningen, aflangt, ensartet afrundet med let ansat pande.

Øjne:Orangerøde ved sorte; mørke ved hvide. Øjenrandene smalle, fintvævede og farve passende til fjerfarven.

Næb:Middellangt og lyst kødfarvet ved hvide; sort ved sorte. Vorterne flade og sarte.

Hals:Middellang, bredt ansat på skuldrene og bliver tyndere mod hovedet. Struben godt udskåret.

Bryst:Bredt og godt afrundet.

Ryg:Let faldende, bred over skuldrene og smallere mod halen.

Vinger:Rigeligt middellange og godt tilliggende. Dækker ryggen uden at krydse.

Hale:Rigeligt middellang, lukket og danner en linie sammen med ryggen.

Ben:Middellange og ubefjerede. Neglefarven passende til næbfarven.

Befjering:Brede, glat tilliggende fjer.

 


Farveslag:

Hvide og sorte.

 

Farve og tegning:

Sorte rene og regelmæssigt gennemfarvede.

 

Grove fejl:

Fladt og smalt bryst. Tynd hals. Wamme. Kraftigt faldende holdning. Løftet haleparti. For dyb eller høj stilling. Fodbefjering. Groft hoved. Brede øjenrande. Øjenrande der ikke er hvide ved hvide duer. Langt, tyndt eller anløbet næb. Grove næbvorter. Løs fjerdragt. Smalle sving- eller halefjer. Bredt båret hale. Åben ryg. Ansats til kantvinger. Farvede fjer (ved hvide).

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsform – Holdning – Stilling – Hoved- og næbform – Fjerdragt


   ROMAGNOLO


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr.  005

Ringstørrelse: 13


Oprindelse:

Italien. Opdrættet fra bondeduer i Bologna og Romagna i slutningen af det 19. århundrede.

 

Helhedsindtryk:

Meget stor, udfyldt og kompakt due med bredt bryst og vandret holdning.

 

Racekendetegn:

Hoved:Glat, stort og godt afrundet med let stigende pande.

Øjne:Orangefarvede til røde; mørke hos hvide. Øjenrandene smalle, lys rødlige eller grå, svarende til farveslaget.

Næb:Middellangt og ikke for kraftigt med svagt udviklede, glatte vorter. Næbfarve fra lyst til sort i forhold til farveslaget.

Hals:Kraftig; kommer fyldigt ud fra kroppen og bliver gradvist tyndere op mod hovedet. Struben godt indskåret.

Bryst:Bredt, rundt og fremad hvælvet.

Ryg:Bred og forholdsvis kort.

Vinger:Bredt vingeskjold. Ligger tæt til kroppen og dækker om muligt ryggen godt. Skal nå næsten til halespidsen.

Hale:Smal, ikke for lang og bæres let hævet.

Ben:Middellange og kraftige med middellang, tyk og godt afrundet fodbefjering. Fuldt udviklede gribbefjer.

Befjering:Ikke for lang. Glat tilliggende.

 

Farveslag:

Hvide, sorte, blå med sorte bånd, blåtavlede, rødfahlede, sortscheckede, sorttigrede.

 

Farve og tegning:

Alle farver skal være rene. Ved blå med bånd og blåtavlede tilstræbes farvet ryg. Båndene gennemgående, og skal løbe mest muligt adskilte. Ved rødfahlede har hals og bryst en mørk, vinrød farve; vingebånd mørkerøde. De tavlede med regelmæssig vingeskjoldstegning. Tigrede og scheckede mest muligt tegnet. Ved tigrede er svingfjer og hale farvet. Ved scheckede skal der være hvide fjer i hale og svingfjer.


Grove fejl:

Svag krop. Smalt bryst. Faldende holdning. Meget dårlig rygdækning. For lange, for korte eller hullet fodbefjering. Manglende gribbefjer. Kantet hoved. Grov øjenrand. For langt eller for kort næb. For kort eller for tynd hals. For bred hale. Dårlig farve og tegning.

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsform og størrelse – Kropsholdning – Fodbefjering – Hale – Hoved- og næbform – Øjenfarve – Fjerfarve og tegning.


Saarlandduen


Gruppe: Formduer

Specialklub: Kæmpedueklubben

Europastandard nr. 011

Ringstørrelse: 09


Oprindelse:

Er fremavlet i 1950 af en fransk opdrætter ved krydsning mellem Romere, Bagadetter og brevduer.

 

Helhedsindtryk:

En kraftig fremtoning, men virker, trods sin størrelse, elegant på grund af sin stolte holdning. Vægt: Hanner 850-950 g. og hunner 750-850 g.

 

Racekendetegn:

Hoved:Glat. Pænt afrundet. Afsat pande.

Øjne:Orangerøde. Fintvævede øjenrande dannes af to smalle kødfarvede ringe.

Næb:Middellangt og kraftigt. Lyst hornfarvet hos gulfahlede. Mørkt hornfarvet hos rødfahlede. Sort hos Blå og Mørkt hos Blåfahlede. Vorter godt udviklede og fine.

Hals:Så vidt muligt lang, slank og uden halsknæk. Går fyldigt over i brystet.

Bryst:Bredt, fyldigt og højt båret.

Ryg:Bred, lang og let faldende bagud. Godt dækket af vingerne.

Vinger:Lange, kraftige og godt lukkede.

Hale:Lang og godt lukket.

Ben:Så vidt muligt lange, kraftige og bredstillede. Stærke lår. Løb og fødder ubefjerede. Negle samme farve som næbet.

Befjering:Godt udviklet og stramt tilliggende.


Farveslag:

Rødfahlede, gulfahlede, blå med sorte bånd, blåfahlede med mørke bånd.

 

Farve og tegning:

Rødfahlede: Hoved og vingeskjold lys askegrå. Bugen er en tone mørkere. Hals og bryst lysende mørk vinrød med megen glans, der fordeler sig over i hoved- og bugfjerenes farve. Vingebånd mørkerøde. Røde spejl i de lysere farvede vinge- og halefjer er ikke en fejl. Hunnernes hoved- og halefarve er slægtsbunden askegrå. Jo lysere hoved- og halefarven er, des mere værdifuld er duen. Ryggen skal være hvid.

Gulfahlede: Hoved, vingeskjold og bugen er sart cremefarvet. Hals og bryst er en lysende varm gul-guldfarve med megen glans, der fordeler sig over i hoved og bugfarven. Vingebånd er guldgul. Gule spejl i de lysere farvede vinge- og halefjer er ikke en fejl. Hunnernes hoved- og halefarve er slægtsbunden sart grå. Jo lysere hoved- og halefarven er, des mere værdifuld er duen. Ryggen skal være hvid.

Blå og blåfahlede: - i sædvanlig farvetone med rent, ikke skjoldet farveskjold og sorte henholdsvis mørke bånd. Ryggen skal være hvid.

 

Grove fejl:

Kort, svag, overdreven lang eller plump krop. Trykket holdning. Fladt, langagtigt hoved. Grove, tøndeformet næb. Stærkt svulmende øjenrande og næbvorter. Sort næb hos rødfahlede. Kort, tyk hals. Smalt bryst. Hængevinger. Mangelfuld rygdækning. Tæt eller dyb stilling. Farvet ryg. Matte glansløse farver. Okkerfarvet bryst hos blåfahlede.

 

Bedømmelsesrækkefølge:

Helhedsindtryk – Kropsbygning og holdning – Hoved – Øjne – Næb – Fjerfarve – Fjerkvalitet.